Det er vores plan at køre hurtigt gennem Sverige via den norske grænse ved Svinesund til Drammen. Derefter vil vi køre langs den norske kyst til Trondheim og passere Kristiansand, Stavanger, Bergen, Ålesund og Kristiansund. Fra Trondheim kører vi så ind i Sverige og hjem via Østersund og Karlstad.
14. maj 2025 – Kungälv, Sverige
Vi har købt en ny camper – en Hobby Vantana E65, som er 30 cm smallere, 70 cm kortere og 15 cm lavere end den gamle, og som er bygget over en Citroën Jumper kassevogn. Det var noget af en udfordring at få plads til det hele, men det lykkedes til sidst. Det var et godt bytte, for den er meget rarere at køre på landevejen.
Vi nåede 249 km op i Sverige til Kungälv nord for Göteborg. Her har vi aldrig været før, men kommer her nok igen. Vi holder på en plads for autocampere ved Kungälv Vandrerhjem lige neden for Bohus Fæstning, et imponerende fæstningsværk fra middelalderen. Vandrerhjemmet er ikke åbent endnu, men der er strøm, toilet og brusebad til os for 180 SEK, så vi mangler ikke noget.
Vi fik ikke tid til at besøge fæstningen, men dens historie er interessant. Byggeriet startede nemlig i 1308 under den norske konge Håkon 5. Magnusson som grænsepost mellem Norge og Sverige.
Kungälv Kirke ligger 100 meter fra vandrerhjemmet. Den er bygget af træ i 1679, og i 1690 blev hele det indre bemalet med motiver, der skildrer dommedag. De er utroligt flotte og livagtige.
15. maj 2025 – Bådstangen, Norge
Fra Kungälv kørte vi mod Norge, men vi skulle lige hen og se Helleristningerne ved Tanum i Sverige. Det er et område på 4500 ha med 510 separate helleristningssteder fra bronzealderen og jernalderen. Vi besøgte Aspeberget og Litseby.
Denne eftermiddag krydsede vi grænsen til Norge og fandt en primitiv campingplads ved navn Bådstangen ved Sarpsborg. Det var gammelt og slidt, men OK for os, der selv kom med alle fornødenheder i camperen.
16. – 18. maj 2025 – Hummerbakken
Herefter kørte vi mod Larvik og fandt en lille plads ved Hummerbakkfjorden. Her er faciliteterne helt i top. Pladsen ligger lige ned til fjorden, hvorfra der går en vandresti langs kysten til Larvik. Vi var 4 campere til at begynde med, men nu er det søndag eftermiddag, og vi har stedet for os selv. Det er tørt, solen skinner og temperaturen har været 21 grader i eftermiddag.
Der bor en nattergal 50 meter herfra, og den kvidrer næsten døgnet rundt. Går man ad kyststien, afløser nattergalenes kvidren hinanden. Lige så snart den ene er uden for hørevidde, er der en anden, der tager over.
Der gror også mange planter, som vi næsten ikke kender fra Danmark, blandt andet Eng-Nellikerod, Strand-Vortemælk og Pyramide-Læbeløs.
19. – 20. maj 2025 – Lindesnes
Lindesnes er Norges sydligste punkt, og her ligger et enestående fyrmuseum. Fyret virker stadigvæk, men i dag kører det automatisk, og landkrabber som os har rig mulighed for at gå omkring og se, hvordan det ser ud.
Vi har boet 2 nætter på Lindesnes Camping og Hytteutleie 4 km fra fyret – et udmærket sted, som kan anbefales.
Lindesnes ligger på grænsen mellem Skagerak og Nordsøen, og grænsen mellem de 2 have præges af stærk strøm og ustadige vinde, og mange skibe er forlist langs med kysten. Allerede i 1656 blev det første fyr etableret på stedet efter kongelig forordning, og der har eksisteret fyr lige siden.
Under 2. Verdenskrig var fyret endvidere befæstet af tyskerne med 4 store kanoner, og der er stadig mange spor derfra, blandt andet rester af de underjordiske bunkere og kanonfundamenter.
21. maj 2025 – Flekkefjord
Vi følger nu Norges kyst, så godt vi formår. Det betyder, at afstande mellem byerne kan være lille, når vi ser på kortet, men vejene har mange bugter og sving, så hjulene skal køre væsentlig længere, og det tar tid.
Flekkefjord skulle blot have været et stop på vejen, men det blev til en overnatning også, på en stor parkeringsplads ved havnen i selskab med 39 andre campere.
Byen er berømt for sin handel med Holland i 1500, 1600 og 1700-tallet. Særlig fisk og egetømmer blev eksporteret fra Norge til Holland. Tømmeret blev brugt til at bygge hollandske krigsskibe og handelsskibe, men også som bygningsmateriale. Da hollænderne begyndte at bygge havneområder af sten, kom de til Norge for at hente dem, og mange af stenene blev hentet fra Flekkefjord og omegn. Centrum af Flekkefjord kaldes hollænderbyen, for mange hollændere bosatte sig, og byens bygninger bærer præg deraf. Også mange nordmænd og -kvinder tog hyre på skibene, var i også i tjeneste i selve Holland nogen tid og kom tilbage med hollandske skikke og en streng pietistisk religion, der stadig præger landet Norge.
22. maj 2025 – Stavanger
Fra Flekkefjord kørte vi videre mod Egersund, og vi kom igennem området, som er benævnt Magmageopark. Geologien er så unik, at det er blevet anerkendt af Unesco. Bjergarten hedder anortosit, som også findes på månens overflade. Anortositten i geoparken blev dannet for 930 millioner år siden da flydende sten stivnede 20 km under jordens overflade. Siden er det så dukket op i jordoverfladen, og man føler det virkelig som om man er på månen, så utilgængeligt og råt er det.
Strækningen er på bare 75 km, men det gik op og ned ad serpentineveje og med skarpe sving omkring fremspringende klippekanter. Det var en fantastisk at opleve en så barsk natur.
I Egersund mistede vi en frakørsel til Jærbanen, hvor vi skulle have vandret, og så kørte vi i stedet direkte til Stavanger – Mosvangen Camping. Der var trængsel. Der blev ved at komme autocampere, som blev stoppet ind på hver ledig plads, så her blev vi kun én nat. Men faciliteterne var i top og prisen rimelig.
Eneste minde herfra var et par svaner i den tilstødende park, som var fuldstændig tamme. Hunnen lå på rede og hannen underholdt en pige på en bænk lige ved siden af.
23. – 24. maj 2025 – Bergen
Efter at have kørt 180 km, sejlet med 2 færger og passeret et utal af tunneller, nåede vi til Bergen den 23. maj (fredag) om eftermiddagen og måtte konstatere, at alle autocamper-parkeringer var fyldt op. Efter 2 forgæves forsøg fandt vi plads på Grimen Camping 16 km fra byen. Herfra skal vi med bus og letbane til centrum i morgen, lørdag. Pladsen er lille, men ligger smukt ned til en sø med bjerge omkring.
Lørdag den 24. maj blev så dagen, hvor vi nåede et delmål, nemlig at besøge Bergen. Vi tog bus 29 og L4 (et S-tog fra Arna) til Bergen Station og gik ned på Fisketorvet, som temmelig temmelig mange andre turister også havde fundet. Der var fine restauranter, men også mange teltboder, der solgte fisk på alle mulige måder.
Vi skyndte os over på Bryggen, det gamle Bergen, som oprindelig var handelsplads for Hansaforbundet, som Bergen blev medlem af i 1360. Hansaforbundet var en sammenslutning af op til 30 handelsbyer i Nordeuropa og byer omkring i Norden med egne regler, handelsprivilegier og velordnede fragtruter mellem byerne. Lübeck blev med tiden den stærkeste by i sammenslutningen, fordi den havde monopol på handel med salt fra saltminer syd for byen. Salt var en vigtig ingrediens i konservering af fisk og kød på en tid, hvor man ikke havde kølefaciliteter.
Bryggen består i dag mest af souvenirbutikker, men man kan gå ind i de smalle stræder mellem handelshusene og få et indtryk af fortidens lagerbygninger.
Vi fik også lejlighed til at tage op på Fløyen – et udflugtssted 320 meter over byen, som man kommer op til med en kabelbane. Der var en pragtfuld udsigt over byen og fjorden.
Tilbage igen på Fisketorvet nød vi en overdådig sandwich med laks inden vi tog tog og bus hjem til campingpladsen.
25. – 26. maj 2025 – Vikøyi
Det trak op til regn i de næste dage – vi blev lovet op til 25 millimeter pr. dag. Vejrudsigterne inde i landet så lidt bedre ud, så vi søgte mod Vikøyi, der ligger ved Sognefjorden. Vi har også været der i 2021, så vi kender byen og campingpladsen, der ligger lige ud til fjorden. Undervejs skal man op over Ygnisdalsfjellet i 1000 meters højde.
Vi boede 2 dage i Vik, fik vasket kulørt og tørret tøjet inde i vognen selv om det regnede udenfor, takket være Kates opfindsomhed med at finde plads til bøjler og kanter, man kunne sætte klemmer på.
På dagen for vor afrejse myldrede det med mennesker på havnen, og det viste sig, at et stort krydstogtskib var ankommet i løbet af natten og lå for anker. Nu vrimlede det med passagerer, som blev sejlet ind fra skibet. Der ligger en stor souvenirbutik i byen, og vi havde luret lidt på, hvor den fik sine kunder fra, men nu var vi ikke længere i tvivl.
27. maj 2025 – Nesjartun
Det regnede hele dagen mens vi kørte fra Vikøyi i retning mod Ålesund, så vi kørte et langt stræk og fandt en lille campingplads, Nesjartun, i nærheden af Nordfjordeid. Dagen sluttede med et lille solstrejf.
28. maj 2025 – Ålesund
Vejrudsigterne var ikke til at finde hoved eller hale i. Snart lovede meteorologerne tørvejr, og så regnede det i stedet, eller også lovede de regn, og så blev det tørvejr, også således skiftede det dagen igennem, og varslerne var de samme for de næste dage.
Ålesund ligger i spidsen af en halvø mellem 2 fjorde, så byen ligger pragtfuldt ud mod Atlanterhavet, men der er stor afstand til gode campingpladser. Det har byen taget højde for, så også her var der autocamperparkering på havnen med plads til 40 campere og med meget fine faciliteter. Planen var at tage 2 overnatninger.
Vi startede med at gå en tur ind til centrum. Det viste sig at være en skuffelse. Det gav sig til at blæse, vi fik den ene byge efter den anden, gaderne var fulde trafik, og centrum var ret kedelig, så vi nøjedes med én nat og tog videre næste dag mod Atlanterhavsvejen, som er et meget smukt beliggende vejstrækning på bare 32 km, men hvor 9 km bugter sig henover en række småøer i den yderste kant mod havet.
29. maj 2025 – Høgkjølen
Også Atlanterhavsvejen skippede vi på grund af vejrudsigten og kørte direkte mod Trondhjem – atter en tur med både færger og tunneller.
Undervejs overnattede vi på Høgkjølen. Det er et vintersportssted 20 km fra Orkanger, som er åbent hele året, fordi der også er nogle gode vandrestier. Det ligger 340 meter over havet, og der lå stadig nogle store snebunker hist og her – og anemonerne var kun lige begyndt at blomstre.
30. – 31. maj 2025 – Trondhjem
Så kom vi til Trondhjem i regn og blæst og fandt Storsandet Camping 16 km øst for Trondhjem. Det er den eneste campingplads, der er værd at bo på inden for 25 km fra centrum. Vi var der også i 2022, da vi kom fra Lofoten. Togene fra Bodø går tværs igennem pladsen, så den er delt i 2 med en privat bro hen over sporet.
Lørdag den 31. maj tog vi bussen til centrum af Trondhjem. Turen varer 45 minutter, og Bella var rolig hele vejen. Vejret holdt sig nogenlunde, og vi gik fra togstationen til Nidaros-domkirken, videre til Bakkelandet, op til Fæstningen og tilbage igen. Kate ville gerne se domkirken indeni, men den var lukket for besøgende allerede klokken 13:00, så hun måtte nøjes med billederne fra 2022. Godt trætte tog vi bussen hjem igen efter at have gået 8 km i byen.
1. – 3. juni 2025 – Røros
Nu vender vi næsen hjemad, men første stop er alligevel på 2 dage i Røros, som er en by på Unesco’s Verdensarvliste. Det skyldes, at byen fra 1650 til 1972 var en mineby med udvinding af kobber.
Vi blev vist rundt i 2 miner: Nyberget, som var aktiv fra 1650 til 1717 og Olavsgruva, som var aktiv fra 1936 til 1972.
I Nyberget brød man malmen ved at tænde bål op ad klippevæggen, fordi det gjorde klippen sprød, så man kunne hamre den fri med hammer og mejsel. Man brugte også krudt til at sprænge huller, hvor man ikke kunne bruge bål. Minen blev lukket i 1717, fordi malmen slap op. Man vidste, at der fandtes mere, men ikke, hvordan den kunne findes.
I 1936 fandt man resten af malm-åren. Der er en forkastning i klippen, som gør at resten af malm-åren ligger 10 m dybere. Minen var i mellemtiden blevet fyldt med vand, og det tog 4 måneder at pumpe alt vandet op, så man kunne gå i gang igen. Den nye brydning, er det, man kalder Olavsgruva. Det lykkedes at holde minen hemmelig under 2. Verdenskrig, så reelt blev der brudt malm fra 1945 til 1972, hvor minen lukkede på grund af faldende kobberpriser på verdensmarkedet. I 1977 gik mineselskabet konkurs, og så blev minen åbnet som museum.
Vi gik med guide 500 meter ind under bjerget, men begge miner fylder vel 1000*1000 meter under jorden.
Vi ville egentlig kun blive 2 dage Røros, men blev en dag længere, for historien om byen var så spændende, at vi ville se den og også besøge smeltehytten, som er ombygget til museum. Den gamle by er velbevaret eller husene er i det mindste opført og vedligeholdt i stilen fra 1700-tallet.
Centrum er ved kirken, der ligger midt på Kjerkgata. Kjerkgata og Bergmannsgata er parallelle og danner det gamle centrum med fine facader og stalde og lagerbygninger i baggårdene.
Også smeltehytten var et besøg værd. Der var udstillinger med modeller i forhold 1:10 af den manuelle malmbrydning tilbage i 16-17-1800-tallet.
4. – 7. juni 2025 – Mora
Den 4. juni forlod vi Røros og kørte 315 km gennem skove og dale til Mora i Sverige. Vejen var meget bumlet og ujævn i Norge, men så snart vi havde passeret den første lidt større by i Sverige var vejen jævn og bred, dog stadig med mange sving og bakker.
I Mora ligger vi på en campingplads 5 km uden for byen lige ned til Siljan-søen og slapper af.
Vi gjorde ikke meget ud af selve byen Mora, men blev der alligevel 3 nætter, fordi vi campingpladsen lå ude i et pragtfuldt landområde med vilde blomster og træer langs grøftekanterne.
Her kommer lige et lille galleri:
8. – 9. juni 2025 – Kristinehamn
Nu gik det for alvor hjemad. Næste stop var Kristinehamm, der ligger i den nordlige ende af søen Vänern. Der er ikke så meget at fortælle ud over, at pladsen lå lige ned til søen og alt var i orden.
10. juni 2025 – Seglora
Fra Kristinehamn var der 500 km hjem, og det krævede endnu en overnatning, som skulle være i nærheden af Borås. De pladser, som vi kunne finde på vores kort, lå for tæt ved trafikerede veje eller fik dårlige anmeldelser, så vi valgte en plads langt ude på landet. Det viste sig at være et godt valg. Udstyret på pladsen var bestemt ikke nyt, men vedligeholdt og rent, så vi giver den 5 stjerner ud af 5 mulige.
Omgivelserne var også i top. Der er tale om et meget lille samfund, som dog har formået at bygge en pragtfuld kirke i slutningen af 1800-tallet til erstatning for en trækirke, der i 1906-1918 blev flyttet til Skansen, der er et svensk frilandsmuseum nær Stockholm. Den nye kirke blev bygget til 800 personer, men senere renoveret indvendig, så den i dag kan rumme 500 personer. Vi kan slet ikke forestille os, hvordan sognet kan have en menighed så stor.
Kirken er utrolig flot, en af de flotteste, vi nogensinde har set.
11. juni 2025 – Hjemme igen
Så var vi hjemme igen. Det er ca. en uge tidligere end beregnet, og det skyldes vejret, som har været meget uberegneligt. Der var ting, vi gerne ville have set, men regn, blæst og kulde gjorde, at vi sprang over.
Alligevel har det været en god rejse, som vi ikke ville være foruden. Både Norge og Sverige er meget smukke lande, omend alligevel forskellige.