Rejsedagbog fra vores rejse i maj og juni 2022 i autocamper. Rejsemålet er Stamsund i Lofoten, og planen er at køre op igennem Sverige og passere grænsen til Norge ved Narvik. Herfra vil vi køre ud på Lofoten, sejle tilbage til fastlandet og køre sydpå gennem Norge.
10. maj 2022
Vi henter autocamperen i Helsinge og begynder at pakke den til turen.
Der skal pakkes til mindst 4 ugers rejse
13. maj 2022
Efter 2 intense pakkedage, ind imellem afbrudt af et skybrud kom vi af sted over Øresund til Sverige og vendte næsen mod nord. Ved Halmstad drejede vi ind på hovedvej 26 mod Jönköping har fundet overnatning på campingpladsen ved Isaberg Mountain Resort.
Der var allerede mange autocampere, men det er tydeligvis også et populært sted med masser af hytter, og mange aktiviteter for familier.
14. maj 2022
Det var lørdag, Isabergs parkeringsplads var fuld af biler, der var mennesker overalt, rigtig mange på mountainbike. Det var en fornøjelse at se forældrene lave aktiviteter sammen med deres børn, og der var noget for alle aldre.
Herfra gik turen videre nordpå ad hovedvej 26 til Karlstad. Vest for Karlstad ligger Bomstadbaden – en kæmpestor campingplads med fastliggere og enkeltovernattende mellem hinanden. Der er rigtig gode faciliteter, så nu tager vi 2 overnatninger og får hvilet ud.
15. maj 2022
Hviledag! Bloggen skrives, Kate strikker, Torben læser, alle går tur. Hvor er der stille i en svensk fyrreskov på klipperne, som er dækket af rensdyrlav
16. maj 2022
Vi kørte fra Karlstad ad rute 62 langs med Klarälven, som løber fra et sted i nærheden af Trysil i Norge og løber ud i Vänern ved Karlstad. Den er umådelig bred til sidst, så bred at der kun er ganske få broer på tværs. Men vi skal ikke til Norge endnu, så vi drejede fra ad Indlandsvägen og nåede til Sveg efter 410 km’s kørsel. Kulden begynder at bide – 14 grader om dagen, DMI sagde -1 grader om natten, men det blev ikke lavere end 4,5 grader.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor ren luften er heroppe, og der er meget mere lys end i Danmark. Solen står lavere på himlen, men hvor er den klar og ren.
17. maj 2022
Her til morgen kiggede vi på ruter. Allerhelst vil vi køre ind i Norge ved Narvik, og den direkte går ad Indlandsvägen til Kiruna, men et alternativ er at køre til Sundsvall ved den Botniske Bugt. Indlandsvägen bliver kold, ruten langs den Botniske Bugt er længere, men varmere. Vi valgte den sidste, for solen skinner, bilen er varm, men udendørs ligger vi på 11 grader om dagen, og vinden er bidende.
I aften fandt vi en campingplads, der hedder Snibben, 75 km nord for Sundsvall. Vi ses i morgen.
18. maj 2022
Campingpladsen ved Snibben var sådan set fin, men ville ikke tage skade af lidt vedligeholdelse. Men eneste mulige vandretur gik til toppen af en nærliggende bjergknold på 190 meter.
Vi gik turen, nød udsigten og kørte videre nordpå.
Næste stop blev Ånäset, 75 km nord for Umeå. Her bliver vi et par dage, for der er gode muligheder for at vandre.
19. – 20. maj 2022
2 hviledage i Ånäset, Lufta Camping. Stedet har også restaurant med kunder fra byen. Vi fik smørkogt torsk med kartofler og en øl til for 299 SEK. Fortsat masser af fyrre- og birkeskov, men træerne står ikke længere så tæt, og der er mange moser med kun græs og spagnum.
Et sted var der et birketræ med 5 huller, som var beboet med fugle. Et andet sted fandt vi et bæver-værksted, men ikke bæveren selv.
21. – 22. maj 2022
Vi forlod Ånäset med planer om at køre til Luleå og derfra stikke ind over indlandet til Narvik med kun ét stop i Kiruna. DMI lovede kolde dage i det indre af Sverige, men det viste sig at være varmt. Så vi stak indad samme dag. Imidlertid var campingpladserne undervejs stadig lukkede, så vi endte i Gällivare klokken 19 efter 480 km’s kørsel. Her er til gengæld varmt – 22 grader til langt ud på aftenen og ned til 8,5 grader efter solnedgang klokken 23. Her tager vi 2 overnatninger.
Campingpladsen ligger ned til floden med udsigt til 2 snedækkede bjerge. Der ligger også store bunker af sne ved flere huse, den vil ikke rigtig smelte trods de høje dagtemperaturer.
Gällivare og den nærliggende by Malmberget er berømte, for her ligger en stor jernmine nede i undergrunden, og Malmberget ligger lige oven på. Der er i tidens løb gravet så meget jernmalm ud, at hele byen før eller siden forventes at kollapse ned i et stort hul. Derfor er man allerede begyndt at flytte Malmberget med kirke og skoler til et andet område, og hele flytningen skal være sket inden 2032.
23. maj 2022
Vi skulle videre til Norge, men kunne ikke dy os for at kigge lidt på Malmberget. Store dele af byen er allerede rømmet – gaderne ligger tilbage, husene er væk. Vi gik i et boligområde ved kirken. Halvdelen af lejlighederne var tomme, og på den anden side af gaden var de ved at bryde en karré med 4 højhuse ned.
Vi ville gerne have haft et billede fra malmminen, men den måtte vi ikke komme i nærheden af. I stedet kommer her et billede af et slaggebjerg fra Kiruna, som vi passerede på vej til Björkliden/Abisko, hvor vi skulle overnatte.
Vi gjorde stop ved Abisko Nationalpark. Det er enden på Kungsleden, en 450 km lang vandresti mellem bjergene i det nordlige Sverige. En vældig fos følger stien det sidste stykke, den fik vi lov at nyde.
Vi ville overnatte på campingpladsen Björkliden, som ligger 10 km fra Abisko, men alt er lukket indtil 24. juni, så nu holder vi bare på en plads natten over og trækker på camperens forsyning af vand, strøm og varme og telefonens internet.
24. maj 2022
I morges løb vi tør for gas. Camperen har 2 10-kilos gasflasker, og vi startede på den sidste af de 2 for 8 dage siden. Det var lidt af en kalkulation, vi lavede dengang, for man kan ikke bruge svenske gasflasker på en dansk regulator. Heldigvis havde vi lidt gas på flasken til grillen, så vi fik alligevel lavet en god kop te til morgen.
I dag passerede vi så grænsen til Norge og kørte ud på Lofoten. I Evenes fik vi byttet flaskerne – norske ventiler er mage til de danske, så alt er godt igen.
Vi ligger på Gullesfjord Camping med udsigt til fjorden og med sneklædte bjerge i baggrunden. Sol ned klokken 00:35, sol op klokken 01:11.
Her kommer lige et par billeder fra turen herover.
25. maj 2022
Gullesfjord Camping ligger meget smukt i bunden af fjorden lige ved siden af en strømmende elv. Vi har ikke længere så travlt, så vi blev en dag ekstra. På den anden side af vejen går en sti op i bjergene, så den skulle prøves. Efter et vådt område i starten og en 50 meter stejl opstigning bliver den fladere, men meget stenet, så vi nærmest sprang fra sten til sten.
En kilometers vej fremme lå et voldsomt vandfald, og det blev turens mål, for det begyndte også at blæse kraftigt. Smukt, fascinerende og rensende.
Senere på eftermiddagen blev det ebbe, og vandet trak sig tilbage fra et stykke af stranden foran camperen. Her var atter mulighed for at opleve et liv, som er sjældent at finde i Danmark.
26. maj 2022
Ud på landevejen igen. Denne gang kun 165 km til Storfjord Camping ved Stamsund. Alligevel tog det 3 timers kørsel, for vejen er god, men den går gennem landsbyer med hastighedsbegrænsning – og med pauser blev det 5 timer.
Vi lærte, at Kristi Himmelfartsdag er helligdag for alvor. Alle dagligvarebutikker var lukket, undtagen en enkelt Kiwi-butik i Svolvær, der oven i købet havde begrænset vareudvalget.
Ud over følfod ser vi mange kodrivere langs vejene, og selv om vi er i slutningen af maj, står anemonerne stadig i fuldt flor.
Der er ikke længere sol op- og nedgangstider i skemaet, vi har med andre ord midnatssol. Det oplever vi nu ikke, for vi gider ikke holde os vågne hele natten, men der er meget strålende lys hele tiden.
27. maj 2022
Kate vaskede vores sengelinned og noget tøj i campingpladsens vaskemaskine, og Torben lånte en cykel og kørte 7 km til Stamsund Vandrerhjem, hvor han boede i 5 uger for mange år siden. Om aftenen besøgte vi værten og hans kone i deres hjem. Det var et hyggeligt gensyn hos meget gæstfrie mennesker.
28. maj 2022
I går eftermiddag blev det koldere – 8 grader, og vi fik en frisk vind fra nord med regn, som buldrede natten igennem. Vi lettede anker og kørte tilbage til Gullesfjord Camping, for i morgen siger vi farvel til Lofoten med færgen fra Lødingen, der ligger 20 km herfra.
29. maj 2022
I dag kom varmen tilbage. Klokken 21:15, hvor dette skrives, har vi 15,5 grader udenfor, solen skinner, og den har slet ikke tænkt sig at gå ned før om nogle uger.
I morges gentog vi vandreturen fra den 25. maj og gik op til vandfaldet i det inderste af Gullesfjord. Stadig lige smukt og fascinerende.
Så kørte vi til Lødingen, tog færgen over til fastlandet ved Bognes og kørte yderligere en times tid til Hamarøy/Innhavet, hvor der ligger en luksusplads for bobiler, som er indrettet på terrasser med en vidunderlig udsigt over fjorden.
30. maj 2022
Vi skulle kun køre 165 km i dag, så vi tog os god tid ved Innhavet og besteg et lille bjerg ved byen. Igen en meget betagende udsigt, som er helt unik for Norge.
Herefter begav vi os ud på dagens køretur. Trods den relativt korte distance ad Norges nord-sydgående hovedvej tog det 4 timers kørsel og passage af 17 tunneller før vi nåede Saltstraumen nær Bodø.
Saltstraumen er helt speciel, fordi det er et meget smalt stræde på 150 meter, der danner munding for Skjerstad Fjord, der er 50 km lang. Byen Fauske ligger inderst i fjorden. Hver gang tidevandet skifter skal op imod 400 millioner kubikmeter vand passere strædet, så det skaber strømme på 20 knob og voldsomme hvirvler og skruninger. Det skulle opleves, så her bliver vi 2 dage.
31. maj 2022
Tidevandet i Saltstraumen er voldsomt. Vi oplevede den indadgående strøm ved middagstid fra broen og den udadgående ved aftenstid fra vandkanten. Begge tidspunkter var det utroligt fascinerende at se vandets bevægelse. Billeder giver kun en fattig afglans af fænomenet.
Men ellers var dagen en hviledag, og vi tog os god tid til alting. Det vil vi i øvrigt gøre hele vejen sydpå gennem Norge.
1. juni 2022
Farvel til Saltstraumen. Næste stop var Mo i Rana, en rejse på 225 km. Den bragte os over 2 bjergpas, som begge var over snegrænsen. Det sidste var Saltfjellet, som blev passeret i 692 m’s højde.
Mo i Rana ser ud til at være en interessant by. Her har man udvundet jern i 200 år, og senest har man specialiseret sig i brydning af forskellige jernoxider. De raffineres og renses og indgår i stållegeringer, magnetstriber og farvestoffer til maling.
2. juni 2022
Campingpladsen i Mo i Rana ligger smukt i en dal ved bredden af en elv. Vi havde planlagt at blive en ekstra dag, men grubeselskabets raffineringsværk kørte i døgndrift kun 200 meter derfra, så vi flygtede ud på landevejen igen. Nu ligger vi i Grong, hvor Namselven og Sandølelven løber sammen, og her bliver vi mindst et par nætter.
3. juni 2022
I dag hviledag i Grong, men vi skulle alligevel ud på den daglige vandretur. Vi gik op på en nærliggende høj ad en stejl sti og kom op på et plateau med graner, birketræer og de allestedsnærværende tyttebær og blåbær. Der var også rigtig mange egernværksteder, hvor man kunne se, at egern havde spist frokost af frø fra grankogler.
Her til aften har vi fået regn for første gang på turen, men okay, sådan må det være.
4. juni 2022
Vi forlod Grong i silende regn, supplerede op med dagligvarer i Steinkjer og kørte til Malvik nær Trondhjem via Namsos. Landskabet her er præget af bløde bakker, landbrug, små og store vandløb og brede elve med masser af vand. Bjerge er der også, men nu lidt i baggrunden.
Vi bliver i Malvik i 4 dage, ankommer pinselørdag. Norge har lukkelov som det var i Danmark for 30 år siden og alle butikker er lukkede både 1. og 2. pinsedag, så nu holder vi pause, læser nogle romaner og spiller nogle spil. På tirsdag tager vi bussen til Trondhjem og er byturister for en dag.
5. og 6. juni 2022
Det gik som planlagt. Vi holdt pause, fik læst nogle romaner, vandret nogle ture i omegnen og blev 2 dage ældre.
7. juni 2022
I dag tog vi bussen fra campingpladsen til Trondhjems centrum, 22 minutter med ekspresbus. Bella var lidt nervøs i starten, men faldt snart til ro. Hun er ret robust trods sin alder på 11 år.
Trondhjem er en dejlig by at gå i. Centrum ligger på en halvø lige i mundingen af Nidelven. Her ligger også den berømte Nidaros Domkirke, som oprindelig er bygget fra 1070 og 230 år frem oven på Olav den Helliges grav. Det er et imponerende bygningsværk, den nordligste gotiske katedral, som absolut er et besøg værd.
Vi gik også over Den gamle Bybro og langs med Bryggen, som er de gamle lagerbygninger ud til elven, der tidligere var havn. Vi sluttede med frokost på torvet inden vi tog bussen tilbage til campingpladsen.
8. juni 2022
I dag forlod vi Trondhjem og rykkede et lille stykke op i Dovrefjeldet, 10 km syd for Oppdal ved en elv, der hedder Driva.
Selve stedet hedder Magalaupet.
Som det kan ses på billedet, har vi direkte udsigt til elven, til dalen og til bjergene.
Vandet i elven flyder flere meter i sekundet, det er ufattelige mængder vand, der passerer forbi.
9. juni 2022
I dag gik vi ned til Magalaupet. Det er en smal klippesprække på et par meters bredde, hvor alt vandet skal igennem. Man kan gå på klippen ovenover, og det er en fascinerende oplevelse at være så tæt på de kræfter, der er i spil.
Senere vandrede vi en kilometers vej op ad bjerget, hvorfra vi havde udsigt over dalen og Skredabækken, der løber ned i elven.
Der blev også lige lejlighed til at tage solbad, juhu.
10. juni 2022
Fra Magalaupet kørte vi ad E6 op over Dovrefjeldet, som passeres i 1026 meters højde. Det var et langt træk opad, derefter hen over en højslette og så ned i Gudbrandsdalen. Dagens mål var Høvringen, som man når til ved – efter byen Dovre – at dreje fra E6 i 600 meters højde og forcere 6 hårnålesving op i 1000 meters højde.
Her fandt vi alletiders camping i tilslutning til Rondane Haukliseter Fjellhotell med fjeldstier i alle retninger ind over Rondane Nationalpark. Lige med det samme skulle Haukberget (1198 meter) forceres – en tur frem og tilbage på godt 2 timer.
11. juni 2022
Ingen kørsel i dag. Vi “gik på fjeldet” som nordmændene siger. 3 km mod Peer Gynt hytten og tilbage igen. Det gjorde ikke noget, at vi gik samme vej ud og hjem, for det, som vi så på hjemturen havde vi alligevel ryggen til på udturen, og landskabene med bjerge og dale og snetinder var vidt forskellige.
12. juni 2022
Igen i dag gik vi på fjeldet, samme tur som i går. Vi fik blæst det meste af dagen i gråvejr, men her til aften var der vindstille og solen og skyerne dannede et fantastisk mønster.
13. juni 2022
Ud på landevejen igen. Vi kørte hen over Rondane fjeldet til Østdalen til Rena. Det var en lidt besværlig tur med lange stop, mens vi ventede på at komme forbi et par asfaltarbejder.
Rena camping ligger lige der, hvor to elve, Glomma og Rena løber sammen, så vi skulle straks ud at se på alt det vand.
Desværre er det lidt svært at gengive indtrykket på et foto, men her kommer så et billede af en liljekonval. Dem var der nemlig masser af, og de duftede dejligt.
14. juni 2022
I dag var igen rejsedag. Vi skulle tilbagelægge ca. en tredjedel af vejen hjem, så rejsemålet var Ingestrand ved Arvika i Sverige med sidste indkøb i Norge på vejen. Vejen til Kongsvinger gik langs elven Glomma, som bare bliver bredere og bredere og transporterer mere og mere vand fra bjergene inden den til sidst løber ud i Kattegat syd for Oslo.
Ingestrands Camping rangerer sammen med pladsen i Gällivare som de 2 bedste campingpladser, vi har besøgt. Pladsen ligger ud til en stor sø, og alle faciliteter er i top. Saltstraumen i Norge var også fin, men ellers har flertallet af norske pladser manglet et eller andet – manglende rengøring eller vedligeholdelse, kun 1 bad til 50 mennesker, koldt vand – skønt vi omhyggeligt havde læst anmeldelser på forhånd.
15. juni 2022
I dag er hvile- og dasedag. Vi gik tur i den nærliggende fyrreskov med høje, slanke træer. Stilheden var slående, en drossel gav den hele armen med sine triller, og det føltes som om man gik i naturens katedral.
Vi har den yderste plads, lige ved stranden. Der er ikke mange, der bader, men solen skinner meget klart, og temperaturen er 20 grader. Der læses romaner af Flemming Jensen og Sarah Jio.
16. juni 2022
På vores vej tilbage til Danmark er vi nu nået til Borås Camping. Den er kæmpestor og med meget høj standard. Alligevel (eller måske derfor) er prisen relativt lav i forhold til, hvad vi har mødt – 320 SEK.
17. juni 2022
GPS’en sagde, at der var 249 km hjem fra Borås. Dem tilbagelagde vi så, først på almindelig landevej til Varberg, derefter på den lange kedelige motorvej til Helsingborg afsluttet med færgen til Helsingør – 1220 svenske kroner for 20 minutters sejlads, værs’go.
Dette er så sidste beretning fra turen. Triptælleren viste, at vi har kørt 4979 km, og vi har brugt 78 timer og 45 minutter på det. Kate har brugt en del af tiden i passagersædet til at strikke en trøje med meget små masker, og den er næsten færdig. Der mangler 12 cm på et ærme.
Gemytterne har gjort det strålende, nu holder vi en pause her i sommer, og så ser vi, hvornår rejsefeberen stiger igen.
Tak fordi du kiggede med.