Dette forår vil vi gerne besøge den franske kyst i Normandiet og Bretagne, den kyst, som vi ikke fik set sidste år. Men vi vil også undgå blot at køre ud og hjem ad samme vej. Det skal gerne være en rundtur, så Mosel i Tyskland er også en del af planen.
15. maj 2024 – til Nysted på Lolland.
Første overnatning er Nysted Camping, som ligger lige ud til Østersøen på Lollands sydkyst. I morgen skal vi med færgen til Puttgarten og ind i Tyskland. Vi har kigget lidt på vejrudsigten, og der er ret koldt i Frankrig efter årstiden, så vi tager til Mosel først, og derefter til Bretagne og Normandiet.
Også her i Nysted er vejret ikke det bedste, det blæser kraftigt, men temperaturen er okay.
16. maj 2024 – Südsee-Camp nær Hannover
Vi er jo på vej til Mosel, og efter Hamburg kan man køre over enten Bremen eller Hannover. Denne gang valgte vi Hannover, og det bringer os gennem Lüneburger Heide, som er et fladt landskab med marker og skove, og ikke mindst et kæmpestort NATO øvelsesområde.
Afstandsmæssigt passede det os at overnatte i Südsee-Camp, som må være den største campingplads, vi nogensinde har set. Turen rundt langs hegnet er på 3,5 km, og der er nok 1000 pladser – og alt ser velholdt og indbydende ud. Vi boede på transitpladsen, med plads til 40 autocampere på rad og række.
17. – 19. maj 2024 – Schliprüthen Mühle
Vi var også på Schliprüthen Mühle sidste år i juni. Stedet lidt øst for Dortmund er ejet af 2 unge hollændere, som udlever deres drøm om at bo på landet, og det gør de godt. Pladsen har 20 pladser, venligheden og omsorgen er i top, og der er langt til nærmeste by, men vandreturene i bjergene Sauerland starter ved pladsen, så det er lige noget for os.
Vi nævnte Mosel og fik at vide, at et par campinggæster havde fået annulleret deres reservation af camping ved Mosel i pinsen på grund af oversvømmelse. Vi tjekkede nyhederne, og ganske rigtigt, man frygter vandstande på 8 meter over normalen, og flere campingpladser måtte evakueres. Så det bliver ikke camping ved Mosel for os i år.
Naturen heromkring er smuk, og der er mange detaljer at bide mærke i. Pludselig ser man f. eks. med hvilken symmetri bladene på en hestekastanje omkranser blomsterstanden, se bare på billedet.
Søndag den 19. maj var Pinsesøndag, og det blev kun en gåtur op ad bjerget om formiddagen. Resten af dagen regnede det i store mængder, så vi endte med at spille “Tickets to Ride” og ellers læse bøger resten af dagen.
Planen er nu at undgå Moseldalen, men alligevel komme ind i Frankrig ca. samme sted ved Thionville, lidt syd for Luxembourg. Men der er for langt at køre på 1 dag, så vi bestemte os for et enkelt stop i …
20. maj 2024 – Arzbach
… der ligger i et bjergområde lidt nordøst for Koblenz. Campingpladsen er lillebitte, kun plads til 20 rejsende campister, men den ligger smukt langs en lille bæk. Vi er de eneste rejsende, og der bor nogle få par i fastligger-vogne omkring os.
Turen på 160 km hertil var smuk og bragte os gennem et landskab med bølgende bjerge og mindre byer omgivet af skov og små landbrug.
21. – 22. maj 2024 – Châtillon sous les Côtes
Nu skulle vi ind i Frankrig, og Camping des Étangs de Mandre lidt øst for Verdun så ud til at være et hyggeligt og stille sted på landet med pladser lige ned til en lille sø. Turen dertil viste sig at være besværlig. Vi påbegyndte de 250 km gennem Moselområdet uden brug af motorveje, men gav op på grund af mange stop og rundkørsler og skiftede over til motorvejen. Derved blev turen 50 km længere, men bestemt ikke hurtigere, skulle det vise sig, for vi røg ind i flere lange køer og vejarbejder, så efter knap 6 timer nåede vi frem, godt trætte.
Men forventningerne til pladsen holdt stik. Godt nok er pladsens faciliteter lidt rustikke og gammeldags, men der er varmt vand, gratis strøm, alt er rent, og naturen er smuk, så der er intet at klage over.
Ganske mange af træerne heromkring er i familie med Guldregn, men med hvide blomster, og på en stor del af dem vokser der Mistelten. Den har vi aldrig set i Danmark. Mistelten er en snylter, der vokser på træet og lever af træets saft. Op til 5 Mistelten vokser på samme træ, men så er træet også ved at bukke under, og i det lange løb vil både træet og dens snyltere dø.
23. – 24. maj 2024 – Soissons
Vi skal jo vestpå, ud til Bretagne og Normandiet, helst uden at blive alt for meget involveret i trafikken omkring Paris. Vi vil også gerne se maleren Claude Monet’s have i Giverny, så valget blev at holde lidt mod nord. Soissons blev næste stop.
Men vi var tæt på Verdun, hvor nogle berømte kampe under 1. Verdenskrig fandt sted. Der findes i Douaumont gravsteder og mindesmærker for faldne franske soldater. Her står 15.000 kors på rad og række, og der er et 137 meter langt benhus med knogler fra 300.000 soldater, hvis individuelle identitet ikke kunne bestemmes. Siden fandt vi adskillige krigskirkegårde og mindesmærker på vores vej. 70 millioner soldater deltog i krigen, 22 millioner blev invaliderede og der var 9 millioner, der døde. Fuldstændig vanvittigt.
Herfra kørte vi videre til L’épine, som er en lille landsby med en kirke så stor som en domkirke og med en utrolig flot udsmykning.
25. maj 2024 – Bouafles (nær Vernon)
Chateau de Bouafles er en stor campingplads, der har en park lige ned til Seinen, den samme flod, som passerer igennem Paris. Der er fine faciliteter, men vi ankom en lørdag, og det gjorde mange fastliggere også. Deres første tanke var at slå græs på deres lille græsplæne med det resultat at strømmen gik flere gange, og der var selvfølgelig også en del støj.
Claude Monets have er det lokale trækplaster, og vi måtte købe billetter på internettet 2 dage i forvejen for overhovedet at kunne komme ind. Haven er ikke voldsom stor, og der kommer 500.000 mennesker i løbet af de 7 måneder, hvor den er åben, så en vis trængsel kunne forventes.
26. maj 2024 – Giverny
Vi havde billetter til indgang klokken 16:30 og ankom i god tid fra Bouafles.
Haven var overstået på en times tid. Den er bestemt meget flot, og der er et væld af stauder, der blomstrer, og som vil skifte hen over sommeren.
Haven er delt i 2. Der er dels den gamle have, som ligger op ad huset, og så er der søen med den japanske bro, der ligger på den modsatte side af landevejen.
Vi holder på parkeringspladsen for autocampere sammen med 20 andre. Her bliver vi i nat.
27. – 28. maj 2024 – St. Berthevin (Laval)
I Giverny endte vi med at være 35 overnattende autocampere på deres parkeringsplads. Parkering var gratis, og der var ikke vand, strøm eller toilet på pladsen. Men det medbringer vi selv, så vi led ingen nød.
Næste stop blev byen Laval, eller i virkeligheden St. Berthevin, der ligger 20 kilometer yderligere vestpå. Her var et lille smørhul af en campingplads med 30 pladser. Alt var rent og fint, og lige nedenfor var en dal med en å, som senere løber ud i floden La Mayenne.
Området er fri natur, som er fuldt af stier så kryds og tværs, og det blev flittigt brugt af skoleklasser i alle aldre. De var på orienteringsløb, klatrede op af en bjergvæg og fik undervisning i biologi.
Vi gik med Bella rundt i området og så sommerfugle, spændende planter og firben.
Planen var nu at tage til Carnac, der ligger sydøst for Lorient på sydkysten af Bretagne. Carnac er berømt, fordi et ukendt folkeslag for 7000 år siden, på den tid, hvor pyramiderne i Ægypten blev bygget, har stillet 1100 kæmpestore bautasten i 10 rækker på en mark, der er 1 km lang og 100 m bred.
Men vi tjekkede lige på internettet og fandt ud af, at der kun er adgang med guide og mod betaling af entré, så det sprang vi over. Der er også andre steder med bautasten fra samme tid, men de ligger spredt og tæt på trafik, så det kunne vi ikke overskue.
I stedet kørte vi nordpå mod Saint-Brieuc, der ligger på Bretagnes nordkyst. Herfra vender vi næsen hjemad. Nu går turen østpå langs Bretagnes og Normandiets nordkyst i små bidder de næste 2-3 uger inden tager det lange stræk hjemad gennem Belgien og Tyskland.
29. – 30. maj 2024 – Pornic (Saint-Brieuc)
Landsbyen Pornic med Camping les Madères ligger ca. 20 km vest for Saint-Brieuc. Vi valgte stedet på kortet, fordi der så ud til at være en stejl kyst, der minder om dem, vi så i Cornwall. Det viste sig at holde stik.
Fra campingpladsen kunne vi gå ad en stejl sti ned i en smal slugt med et vandløb i bunden, og som vi kunne følge ned til stranden. Næste dag gik vi op ad slugten på den anden side og kom da op på kysten i 75 meters højde med en aldeles storslået udsigt over kysten og havet.
Vi er nu inde i en periode, hvor det er holder tørt. Vejret veksler mellem mørkt gråvejr og strålende sol, men det blæser, og temperaturen kommer ikke op over 15-16 grader. Kate har fortrudt, at hun ikke tog den tynde dunjakke med, og det er heller ikke vejr til sandaler.
31. maj – 1. juni 2024 – Cap Frehel
Cap Frehel er et 70 m højt forbjerg med et fyrtårn, der kan ses op til 110 km væk. Bølgerne slår hårdt mod kysten og vegetationen er meget sparsom, så det er et smukt stykke natur at besøge. Vi var der nu ikke ret længe, for det blæste kraftigt, og det tilgængelige område er ikke så stort. Men smukt er det.
Vi bor på campingpladsen i Erquy, 10 km derfra, primært valgt fordi det var tid at få vasket lidt tøj. Der er flotte strande overalt i området, og de er meget brede, når det er lavvande.
Tæt på Cap Frehel ligger et andet forbjerg, hvorpå der engang er bygget et lille fort, kaldet Fort La Latte. Fortet kan besøges formedelst 7,50 € men det er hurtigt overstået, så det gjorde vi ikke. Til gengæld fik vi en vidunderlig vandretur langs kysten.
2. juni 2024 – Les 4 Vaux (før St. Malo)
Kun 30 km fra Cap Frehel fandt vi et sted med navnet Les 4 Vaux. Kysten var østvendt med høje skrænter, og så var der en lille bugt med en meget bred sandtstrand.
Campingpladsen var fin, men lå lige ved siden af en restaurant, som i løbet af aftenen fik et temmelig højrøstet klientel. Det for os mest interessante var dog, at der blev dyrket blåmuslinger ude i det lave vand, og de blev fisket af fiskerbåde med hjul, der kunne køre ud i vandet fra en parkeringsplads i land.
3. juni 2024 – Saint Marcan
Vi er stadig på Bretagnes nordkyst, nu få kilometer fra de berømte Mont St. Michel, der er en by med et kloster ude midt i det flade vand. Byen er i princippet en ø, når det er højvande, men man kan komme derud ved lavvande. Oprindelig var det sådan, men i dag er der en dæmning, der fører derud. Det er en turistmagnet, og vi skal ikke derud, men kører forbi i morgen.
På vej hertil besøgte vi St. Malo, en meget speciel by. Den gamle del af byen er oprindelig en ø, men nu forbundet med fastlandet med et dige. Byen måler kun 800*300 meter og er omgivet af fæstningsværker. Den blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men derefter genopbygget i sin oprindelige skikkelse. I dag er også den en turistmagnet, men det var ikke værre end at vi kunne være der.
Husene er høje og gaderne smalle, det er naturligt, når der er så lidt plads.
4. – 7. juni 2024 – Omonville-la-Rogue
Vi kørte forbi Mont St. Michel som planlagt. Det var umuligt at komme ned til vandet for trafik, og parkeringsafgifterne var pebrede ud over alle grænser, men vi fandt en rasteplads et stykke derfra og fik et billede ud over marsklandet med det yderste af en telelinse.
Herefter fortsatte vi mod Cherbourg og fandt en dejlig lille campingplads i Omonville-la-Rogue eller le Port du Hâble, og her bliver vi 4 i dage. Det er lidt en streg i regningen, at det i år netop er 80 år siden de amerikanske, canadiske og engelske invasionsstyrker gik i land den 6. juni for at indlede slutoffensiven, der sammen med de sovjetrussiske styrker fra øst fik bekæmpet Hitlers Tyskland under 2. Verdenskrig. Det er en streg i regningen, fordi der på Normandiets nordkyst er masser af trafik, hundredevis af events og afspærringer, blandt andet fordi også Joe Biden og Emmanuel Macron skal deltage i et arrangement på Utah Beach den 7. juni. Vi ville bare gerne køre igennem området i ro og mag og se på et par ting.
Men vi fik besøgt Emilie og hendes 2 børn Valentine og Raphael i deres smukke hjem i Cherbourg. Emilie er Torbens tidligere kollega, som boede i Danmark i 7 år, og som flyttede hjem til Frankrig for et par år siden. Det var et gensyn, som vi havde set meget frem til.
Vi endte med at bo i Omonville-la-Rogue i 4 nætter. Vi brugte en dag på at vaske tøj, og den næste dag kørte vi de 15 km til le Nez de Jobourg, der er et forbjerg, som minder lidt om de vilde terræn, vi fandt i Cornwall sidste år.
Undervejs fra Nez de Jobourg kom vi forbi Orana, som er en fabrik, der er 3,5 km lang og 0,75 km bred, og som ligger ude midt i det smukke, men afsides landskab. Oprindeligt blev den opført af det franske militær til fremstilling af atombomber, men siden 1976 har den været civil og er i dag den ene af 2 fabrikker i Europa, som kan adskille atombrændsel fra atomkraftværker, genbruge materialet en del af materialet til nyt brændsel og isolere det affald, der skal deponeres i 1000vis af år. Den anden fabrik ligger i Sellafield i England.
Nu var det blevet lørdag den 8. juni, og vi kunne se af programmet for 80-års jubilæet, at det gjaldt om at holde sig lidt på afstand lidt endnu, så vi valgte at køre til …
8. juni 2024 – Barfleur
Barfleur ligger i Cotentin-halvøens østlige ende – en smuk havneby, kendt for at være bygget udelukkende af granit. Byen er ganske rigtigt meget smuk, og vi fandt en god håndfuld kunstnere, der sad og tegnede og malede forskellige motiver fra kirken og havnen.
Her oplevede vi også for alvor forskellen mellem lavvande og højvande.
9. juni 2024 – Trévière (nær Bayeux)
Nu listede vi os stille ned ad Invasionskysten fra D-dag i 1944. I starten mødte vi ingen trafik, men i nærheden af Utah Beach (navngivet af amerikanerne under forberedelserne) så vi en del gamle flyvemaskiner i luften, og da vi kom til museet for Utah Beach, viste det sig, at der var opvisning af 30 ens fly fra dengang, som langsomt fløj forbi i procession. Det så faktisk ret imponerende ud.
Planen var nu, at vi ville køre videre langs Invasionskysten, besøge den amerikanske kirkegård og se resterne af de transportable moler, der havde muliggjort den enorme logistiske opgave at få en hel hær i land på få dage i sin tid, og så ville vi være mætte af D-dag for vores vedkommende.
Vi kørte derfor videre ned ad kysten, svingede mod øst og nåede til Omaha Beach. Her var imidlertid fuldstændig overfyldt af mennesker og biler, og vi måtte opgive at komme videre i fred, så vi svingede ind i landet og fandt en campingplads i Trévière, en landsby 12 km fra kysten.
Her kunne vi se, at flere af campisterne er veteranbil-entusiaster, der ejer en jeep, en kampvogn eller en lastbil fra dengang, og at en del af arrangementerne langs kysten simpelthen er veteranbiltræf med masser af tilskuere og tilhørende marked for udstyr, der minder om veteranbiltræffet, som finder sted i Græsted hvert år i pinsen.
Her er disse træf så i forbindelse med jubilæet en udvidet del af de museer, som der ligger en god håndfuld af her langs kysten.
I Tréevière så vi også en stork og en storkerede. Det har vi aldrig oplevet før.
10. – 11. juni 2024 – Le Bec-Helloin
Le Bec-Helloin er en lille landsby, som ligger 100 km øst for Caen.
På vejen dertil passerede vi Omaha Beach og Gold Beach. Amerikanske soldater blev landsat på Omaha Beach ved St. Laurent sur Mer, og her ligger i dag en kirkegård med 9387 hvide kors i snorlige rækker. Gold Beach ved Arromanches-les-Bains var englændernes del, og hertil blev sejlet en mængde flydende molestykker, som i løbet af morgenen den 6. juni 1944 blev til en kunstig havn, hvorfra der i løbet af 100 dage blev landsat 220.000 soldater, 39.000 køretøjer og 530.000 tons andet materiel. Nogle af disse molestykker findes endnu ude i vandet, og man kan få en fornemmelse af, hvor stor havnen egentlig var.
Landsbyen Le Bev-Helloin ligger meget smukt i en bred dal og er en lille smule berømt, fordi der ligger et kloster fra 11-tallet. Vi valgte stedet, fordi byen er omgivet af store skove med masser af vandreruter, men turen på knap en kilometer fra campingpladsen til byen var fin for os.
12. juni 2024 – Dieppe
Byen Dieppe ligger ved mundingen af floden Argues. Kysten består af høje klinter af kalk, omtrent som Møns Klint, men der er lige en åbning i de høje skrænter, og byen ligger i det flade land lige bag klinterne, som oprindelig blev dannet af floden. I dag er floden reguleret, og den løber ud gennem havnen, der dermed ligger i læ af klinten. Havnen er kæmpestor med plads til fiskerbåde og rigtig mange lystsejlere. Der sejler også en færge 3 gange i døgnet til Newhaven i England.
Helt ude ved stranden på ydersiden af klinten ligger en parkeringsplads til autocampere, og her overnattede vi.
13. – 14. juni 2024 – Walcourt i Belgien
Nu er vi for alvor på vej hjem, men vi gider ikke køre mere end højst 350 km på en dag, det bliver alligevel til 5-6 timers kørsel med pauser og lufteture til Bella. Og så gør vi os umage med at finde en campingplads på landet, hvor der er mulighed for nogle gode gåture, så vi kan blive en dag ekstra og få lidt ud af overnatningsstedet også.
Fra Dieppe bestemt vi os til at lave et stop i Schliprüthen igen, og dermed skulle vi finde på ca. halvvejen. Dette blev Camping Cheslez i Belgien, tæt ved byen Walcourt syd for Charleroi. Nydelig campingplads, alt virkede og var rent, men lidt slidt. Alt i alt et godt sted langt ude på landet.
15. – 16. juni 2024 – Schliprüthen igen
Ingen billeder denne gang. Vi kender stedet så godt og blev som sædvanlig vældig godt modtaget.
Vejret på turen har for det meste været tørt. I mange dage har vi haft høj sol, men bortset fra nogle få dage, da vi kørte hjemmefra og ned gennem Tyskland, har det været koldt, gerne 8-10 grader om natten og højst 14-15 grader om dagen. Da vi passerede Mosel, regnede det kraftigt, og de seneste par uger har dagene for det meste været tørre, men pludselig har vi så fået kraftige regnbyer, som meteorologerne ikke havde fået med i vejrudsigten.
Nu længes vi hjem, så vi forventer at overnatte 1 gang i Tyskland, 1 gang i Maribo på Lolland, og så vil være hjemme onsdag den 19. juni.
17. juni 2024 – Nær Soltau, Tyskland
En nat på autocamperplads 1 km fra motorvejen mellem Hannover og Hamburg. Udmærkede forhold til 14 €.
18. juni 2024 – Hjemme igen
Vi kørte fra Soltau klokken 09:00 og begav os på vej mod Puttgarten. Her bestemte vi, at vi godt kunne nå helt hjem, så det gjorde vi.
Desværre var der nord for Lübeck en ulykke på motorvejen, som bevirkede, at hele vejen blev afspærret. Biler i 3 baner blev trængt sammen i 1 bane og ledt ud på små landeveje til næste tilkørsel, så vi kunne fortsætte derfra. Det kostede 2 timers forsinkelse.
Alligevel fortsatte vi hjemad, og vi var hjemme klokken 18:30.
Tak for denne gang. Vi fik set og besøgt de landskaber og steder i Frankrig, som vi havde sat os for, og det har været en dejlig tur. Men hermed har vi også været de fjerne steder, som vi havde i tankerne, da vi i sin tid købte camperen, så fremover vil vi holde os til nærområdet – Danmark, Sydsverige og Nordtyskland.