Rejsedagbog fra vores rejse i maj og juni til Cornwall. Planen er at køre hurtigt igennem Danmark, Tyskland, Holland, og Belgien til Calais og derfra sejle til Dover. Herfra skal vi til Lands End i den yderste vestlige ende af Cornwall og tilbage igen.
1. – 10. maj – forberedelser
Som sædvanlig var der meget at planlægge, men denne gang var der ekstra, for vi har ikke været hjemmefra i 6 uger før. Og for at få Bella med ind i England skal hun have en ormekur hos dyrlægen, og derfra må der højst gå 120 timer til vi lander på engelsk grund. Det er altså det sidste, vi gør inden vi tager af sted.
Så er der det med bilens forlygter. De er konstrueret til at lyse opad mod højre for at give ekstra udsyn til vejsiden. Men da der er venstrekørsel i England vil det blænde engelske biler, og der kan efter sigende gives bøder på op til 1000 pund. Det kan løses ved at klistre nogle specielle blændere på lygteglasset, og vi har fået endelig bekræftet, at de kan købes på færgen. Så vi får se.
De sidste 2 dage gik med endeløs pakning og klargøring. Men der blev også tid til den sædvanlige vandretur i skoven. Der bor et egern lige bag vores hus, og den er ret nysgerrig, så her kommer lige et billede.
11. maj 2023 – til Broager Strand
Så var det afgang. Morgenmad, morgenvandretur, forbi dyrlægen og så ud på landevejen, tværs over Fyn til færgen Bøjden – Fynshav og videre til Broager Strand, som var første stop. Her har vi været mange gange før, og vi får som regel lov til at ligge med snuden lige ud til stranden. Således også denne gang.
Næste morgen kørte vi til Cathrinesminde Teglværk på den modsatte side af Broagerland og gik her den samme tur som vi har gjort mange gange før – med strålende udsigt over Flensborg Fjord, svaner, blomstrende syrener og masser af engkabbelejer.
12. maj 2023 – via Hamborg til Wildeshausen
Motorvej og atter motorvej. Og vejarbejde ved Hamburg, så vi kørte i kortege et par timer. Godt trætte nåede vi til Auecamp ved Wildeshausen efter 330 kilometers kørsel. Campingpladsen har været meget større, og en stor del er groet til, men der er strøm og vand, og den er billig.
Vi gik en tur i den tilgroede del, og der var da lidt at se på.
13. maj 2023 – til SVG Minicamp i Gastel
Det blev endnu et stræk på 330 km på tyske og hollandske motorveje, og denne gang var det planlagt, at vi skulle overnatte et stille sted. Det kom til at holde stik. De sidste 25 km gik ad smalle veje til landsbyen Gastel syd for Eindhoven i Holland. Det var en lillebitte plads, nærmest i baghaven på en villa, så lille, at vi tog fejl og først kørte forbi. 20-30 pladser max på hele pladsen. Men gæstfriheden og servicen var enorm, så det var det hele værd.
Husene i byen var super velholdte, og hvert eneste hus havde en eller flere små finurlige detaljer, som kom til syne, når man kiggede efter.
14. maj 2023 – til Chateau Gaspette
Dette var sidste stræk til Calais, hvorfra vi skal sejle mandag den 15. maj. Igen havde vi søgt et overnatningssted lidt uden for turisternes hovedfærdselsårer, nemlig en campingplads, som var indrettet i haven på et fransk slot, Chateau Gaspette, i landsbyen Eperlecques. Det betalte sig. Alt er smukt og velholdt, så det er en fryd. I morgen, mandag skal vi sejle til Dover. Turen varer 90 minutter, og vi skal være i havnen 90 minutter før afgang til paskontrol og toldbehandling af vores lille hund. Lejrchefen her mener, at det er det rene idioti, så nu er vi forberedt.
15. maj 2023 – ankomst til Dover
Paskontrol i Calais var overstået på 20 minutter, så vi havde slet ikke behøvet at bekymre os, dog skal det siges, at vores pas blev checket, og Bellas pas blev kontrolleret med vaccinationer og ormekur og det hele. Færgen var stor og moderne, og vi sad i en særlig kæledyrssuite sammen med 2 andre hold hundeejere, så det var ganske fint.
Men jeg har glemt at fortælle, at lige før vi fra Belgien kørte ind i Frankrig hørte vi en høj lyd som om noget faldt ud mod højre. Da vi stoppede i går aftes på campingpladsen, viste det sig at en ventilationsrist, som fører ind til bagsiden af køleskabet var flået ud, formodentlig af vakuum fra en lastbil, der passerede os. Og de tapper i chassiet, som holdt risten på plads var også knækket, så hele rammen skal skiftes. Det turde vi ikke køre videre med, så første stop var et værksted i Dover, som kan lave det.
Altså måtte vi finde en campingplads nærheden og vente på, at værkstedet skaffede reservedelen.
16. maj 2023 – Folkestone
Nærmeste campingplads fra værkstedet var en trailerpark, Little Satmar Campsite, som også modtager campere. Den ligger ude på en mark, og man kan kun komme dertil ad smalle markveje, hvor grøftekanterne gror helt op i 1,8 meters højde. Men selve stedet er fint og omgivet af store meget store rapsmarker.
I går troede vi, at markerne blokerede for vores vandreture, og at vi var begrænset til de smalle veje med fare for at blive kørt over af bilerne. Men vi har købt detaljerede kort over hele Storbritannien til vores telefoner og iPads, og i dag kiggede vi efter på kortene og erfarede, at der burde være masser af stier. Det var en positiv overraskelse, for det er netop tilfældet. Der er simpelthen stier, som går på kryds og tværs over markerne og langs med levende hegn, og de er markeret med skilte og kommunens officielle stempel ude på de smalle veje.
Vi har derfor været ude at gå over markerne, ude ved skrænten ned til kysten nær Folkestone.
I øvrigt havde værkstedet fået tilsendt den forkerte reservedel – en ny er bestilt, men den ankommer først om to dage.
17. – 18. maj 2023 – Stadig Folkestone
Her, sent torsdag den 18. maj er reservedelen stadig ikke kommet, men så har vi læst et par romaner, gjort vognen ren, hældt diesel på bilen og købt ind i Sainsbury supermarkedet. Udvalget af økologiske varer er næsten ikke-eksisterende, slet ikke som Irma, Netto og Rema 1000 derhjemme (dog har vi senere erfaret, at der er noget, man skal bare kigge godt efter).
Campingpladsen har de sidste 2 dage været samlingssted for autocampere, som kommer mange steder fra, men som herfra sejler til Frankrig og videre mod et fælles mål. I går var der 11 campere, som skulle til Nordkap og køre 10.000 km ud og hjem på 6 uger, og i dag er der ligeledes en gruppe på 11, som skal til Gardasøen.
Vi har igen benyttet os af de officielle stier over markerne og er gået langs kysten, det er så smukt som noget kan blive.
Der er temmelig mange mennesker, der bor i stationære trailere – 3 meter brede, 10 meter lange, med stue, bad og soveværelse. Folk ejer traileren, men betaler for pladsen, som den står på. Her på campingpladsen er det til feriebrug, men ude ved kysten fandt vi 3 store pladser med mange trailere, hvor bor folk permanent, flere med udsigt direkte over vandet.
19. maj 2023 – New Forest National Park
Næste mulige ankomsttid for reservedelen var eftermiddag klokken 15. Vi pakkede, kørte ud til værkstedet og gik en tur derfra. Det viste sig at være en god idé, for vi fik set lidt af Dovers gamle og slidte kvarterer med smalle huse, tæt sammenbyggede.
Og denne gang holdt det stik – klokken 16 kunne vi køre. Målet skulle være en plads vest for Bournemouth, men efter en del køkørsel i omegnen af London måtte vi finde et andet sted i hast. Opringninger til 3-4 pladser blev ikke besvaret, og så kørte vi simpelthen ud på Roundhill, en primitiv plads i New Forest National Park.
Det var godt, vi gjorde det. Her er simpelthen vidunderligt. New Forest National Park ejes af Kongehuset, men drives af et statsligt agentur i forening med de lokale. Der går heste, køer og æsler, som græsser området, og vi mennesker er der også, uden at dyrene ænser os. Det er Englands svar på Natur National Parkerne i Danmark, og det ser ud til, at det virker.
Pladsen, vi bor på, er kæmpestor, vi kan lægge os, hvor vi vil. Der er ingen strøm eller brusebad på pladsen, men det behøver vi heller ikke, for autocamperen har det hele. Dyrene græsser uantastet ind imellem de camperende, og vi får et ekstra skud af lykke over at se det, som Gud (eller hvem eller hvad det nu er) har skabt.
20. – 21. maj 2023 – New Forest National Park
Der var simpelthen så smukt og dejligt i nationalparken, at vi endte med at tage 3 overnatninger i alt – og så måtte brusebadet vente. Så vi slog os ned et par ekstra dage med gåture i skov og på åbent land blandt dyrene.
Der er mange spor fra 2. verdenskrig, således også her. Fra 1942 var området omdannet til flyveplads for bombemaskiner, og de fleste af forsyningsvejene – støbt i beton – findes endnu på pladsen.
Vi har indtil nu været meget heldige med vejret, ingen regn overhovedet, og vi har kunnet sidde ude i solen næsten hver dag.
22. – 23. maj 2023 – Langton Matravers
Vi måtte til sidst rejse videre. Næste mål er Jurassic Coast, som er en 150 km lang kyststrækning, som blev dannet under Trias-, Jura- og Kridttiden fra for 248 millioner år til for 65 millioner år siden – i Danmark parallelt med dannelsen af Stevns Klint og Møns Klint.
Vi boede på Tom’s Field Camp Site & Shop i Langton Matravers (nær Swanage), en stille og rolig plads i udkanten af landsbyen.
Området ligger i ca. 100 meters højde over havet, men har engang været havbund, og de skaldyr, som engang har levet der, er forstenede, og er blevet til limsten, som alle husene herude er bygget af. Der brydes stadig sten, men det sker i små stenbrud, som ikke får lov at blive større end et par fodboldbaner.
Der er store græsmarker hele vejen rundt om landsbyen, og de er omkranset af stengærder, der er 200 år gamle, eller endnu ældre. Markerne er græsning for masser af får, så vi har set får og halvstore lam, der stadig går sammen med deres mor. De har forskellige numre skrevet på pelsen, så vi går ud fra, at markerne er fælles for flere fåreavlere.
Vi gik 3 kilometer ned til Dancing Ledge, som er et gammelt stenbrud, der ligger helt ude ved kysten. Navnet er opstået, fordi der er et fladt klippestykke, helt ude i brændingen, og vandsprøjtene kan minde om en dans, når tidevandet kommer ind.
24. – 26. maj 2023 – Ashburton, Dartmoor
Vi er kommet yderligere 150 km mod vest til Devon, for at vi kan besøge Dartmoor, et kæmpestort øde landskab beklædt med græs og lave buske, og med klippestykker stikkende op overalt.
Vi ankom onsdag på campingpladsen nær Ashburton sammen med kun få andre campister. Her fredag vrimler det ind med folk og pladserne bliver hurtigt besat, for ugen efter pinse er forårsferie (Spring Bank Holiday), og alt er optaget. Vi har været nødt til at søge intenst efter ledige pladser og booke en uge frem for at være sikre på at have et sted at ligge.
Der er ikke nogen spændende vandreture heromkring, for de offentlige vandrestier, som vi har set andre steder, findes ikke her. Men vi er kørt ad supersmalle veje ind i det øde Dartmoor og har gået nogle dejlige ture der.
27. – 28. maj 2023 – St. Agnes
Endelig, efter godt og vel 2 ugers rejse og 1700 km kom vi endelig til Cornwall, nærmere bestemt St. Agnes, som ligger 55 km fra Lands End. Det skete ikke uden 2 timers venten i bilkø på grund af vejarbejde, men det har været det hele værd. Der er enormt smuk natur og lige de stejle kyster og små landsbyer, som vi har drømt om. Ord kan ikke beskrive det, så nu må billederne tale i stedet.
29. – 31. maj 2023 – St. Ives
Vi har lært, at Cornwall består af en bjergart, der indeholder ganske meget af metallet tin. Tin indgår i bronze, som er en legering, der består af 5 -15 % tin og kobber. Tin smelter ved 232 grader, så metallet er let at bearbejde, og det har været kendt i mindst 6000 år. Der udvindes ikke længere tin i Cornwall, men de gamle grave, mineskakter og smelteovne findes stadig i landskabet.
Vi bor på campingpladsen Trevalgan Touring Park 5 km fra St. Ives i retning mod Lands End og kan se, at landskabet her er langt mere forvitret end ved St. Agnes, hvor vi kommer fra, og kysten er ikke nær så stejl og langt mindre fotogen. Vi gik en lang tur mod kysten den første dag, men vendte om igen.
Til gengæld har vi haft en god og lærerig vandretur op på Rosewall Hill i 200 meters højde, hvor vi så flere tilgroede tinminer og et par skorstene fra de gamle smelteovne. Skorstene så vi for øvrigt også på afstand i St. Agnes.
I dag, den 31. maj, besøgte vi så byen, som engang var fiskerby – nogle få fiskere findes stadig, men i dag er gaderne fyldte med turister. I denne uge er der nok endda særligt mange på grund af forårsferien.
Det var lavvande, da vi var i byen, men vandspejlet skulle 6 timer senere stige 5,5 meter ved højvande ifølge tidevandstabellen (!).
Vi har bestemt os til at holde os fra Lands End. Vi er 15 km derfra men der er ikke meget at se, kun en kedelig kyst, som til forveksling ligner den kyst, vi heller ikke gad se ved St. Ives.
1. – 3. juni 2023 – Truro, Cosawes Park
Kørsel i England kræver tålmodighed. Afstanden fra St. Ives til Truro er mindre end 30 km. Alligevel tog det næsten 2 timer at komme hertil. Der er tit kø, især ved befærdede rundkørsler, fordi trafikken er mere intens end rundkørslen kan håndtere. Eller også er vejene så smalle, at kun én bil kan passere ad gangen over en strækning på flere kilometer, med snoninger og sving, og med små lommer, hvor man kan vente på modkørende trafik. Men bilisterne er hensynsfulde, trafikken glider, og tingene ta’r den tid, det ta’r.
I dag, fredag, har vi besøgt Trebah Gardens, ca. 15 km herfra, køretid 45 minutter. Haven blev anlagt i 1840’erne som en engelsk landskabshave med tropiske og lokale træer og planter. Der var mange forskellige store træer, oliepalmer, rhododendron, azalea, hortensia, bambus, kamelia (300 sorter) og masser af buske og blomster, som vi slet ikke kendte. Altsammen smagfuldt arrangeret med 6 km stier.
Lørdag blev hviledag med læsning og beslutning om resten rejsen. For det første afsætter vi lidt længere tid til rejsen fra Dover-Calais og hjem, så vi rejser samme stræk pr. dag som på udrejsen, men bliver en ekstra dag og således kun rejser hver anden dag.
Resten af tiden i Cornwall vil vi helst ud til kysten med de stejle skrænter, for det findes ingen andre steder, hvor vi har rejst. Og en enkelt stor have vil vi også besøge inden vi vender hjemad. Det betyder i store træk, at vi tager til Tintagel på nordkysten og derfra besøger slottet Pencarrow.
4. – 8. juni 2023 – Tintagel
Ankomst søndag den 4. juni, og vi blev ikke skuffede. Her er skrænter, kløfter, huler og smuk natur i overmål.
Tintagel er knyttet til legenden om Kong Arthur og Ridderne om Det Runde Bord. Hvis han har levet, er der tale om en keltisk konge fra det sene 5. og tidlige 6. århundrede som ifølge middelalderhistorier og romaner ledede forsvaret af det romersk-keltiske England mod saxernes angreb i begyndelsen af det 6. århundrede.
Det siges, at Kong Arthur blev født i Tintagel, og der er da også fundet rester af en borg på stedet, men som sagt er det muligt, at han aldrig har levet, og at der kun er tale om en legende, som briterne i middelalderen godt har kunnet lide at høre fortalt om sig selv.
Vi har taget mange billeder fra Tintagel, simpelthen fordi naturen er så fascinerende vild. Den forrevne kyst bugter sig ud og ind, flere steder med vægge, der går fra en flad, græsklædt top i 100 meters højde og lodret ned i vandet, og måske med et par hylder undervejs, hvor mågerne har bygget rede.
Det har været varmt og solrigt om dagen, men flere nætter har vi haft temperaturer ned til 6 grader. I går, onsdag den 7. juni skiftede vejret. Det begyndte at blæse kraftigt og nattemperaturen var 16 grader. I dag har vi 24 graders varme, stikkende sol og fortsat stærk blæst.
Her kommer så nogle billeder.
Vi kørte en af dagene til Pencarrow slottet for at gå en tur i slotshaven. Der var også en del at se på – rigtig mange rhododendron, hvis sæson er næsten ovre, og også mange andre planter i et varieret landskab.
9. – 10. juni 2023 – New Forest National Park
Det blev tid at sige farvel til Cornwall og sluttede af med Fish and Chips på den lokale kro den sidste aften. Vi havde oplevet det, som vi ville, set flotte kyster, haver og byer. Og nu skulle vi så hjemad.
Første stop blev New Forest National Park, som vi også havde besøgt på vejen ud. Campering mellem heste og køer stod som noget af det mest livgivende, og det ville vi gerne opleve igen.
Der er ikke meget at fortælle ud over, at vi fandt nogle nye ruter at gå. Både heste og køer kom og græssede lige ved siden af camperen, det blev 30 grader varmt om eftermiddagen den 10. juni, og den efterfølgende nat og næste morgen fik vi en ordentlig skylle med regn.
Tidligt på morgenen i regnvejr kørte vi mod Dover ad en landlig rute for at undgå afspærringer og trafikkøer på motorvejene. Det holdt ikke helt stik, det med at undgå køerne, men næsten.
11. – 12. juni 2023 – Folkestone igen
Der er ikke så meget at fortælle – vi har jo været der før, men vi trængte til at hvile ud efter en lang køretur, så det blev til 2 overnatninger.
Mens vi var der, kom der en gruppe på 6-7 autocampere, som skulle samledes her, og som skulle med færgen til Calais næste morgen. Der er simpelthen et rejsebureau, der specialiserer sig i denne form for gruppe-rejser – Kate kunne genkende en af rejselederne fra sidste gang. Folk booker sig ind, og campingpladserne og kørestrækningerne er arrangeret og betalt på forhånd.
Det er bekvemt for dem – vi bruger faktisk en del tid med at afsøge kommende overnatningssteder, for der er tit forhold, der gør, at vi må vælge fra. Det kan være beliggenhed – ingen mulighed for at vandre, eller for tæt på en trafikeret vej, eller for langt fra noget, som vi vil besøge. Eller det kan være dårlige anmeldelser, ingen adgang for hunde, uhyrlige priser, eller krav om forhåndsbetaling, hvor deres hjemmeside ikke modtager vores Visakort. Generelt har vi dog været meget heldige med de pladser, vi så har brugt, både med hensyn beliggenhed, værternes hjælpsomhed og faciliteter.
13. juni 2023 – Huldenberg, Belgien
13. juni var så dagen, hvor vi sagde farvel til England for denne gang. Det har været en spændende rejse med unikke naturoplevelser og dejlige møder med de lokale folk. De englændere, vi har mødt var meget venlige, nemme at komme i kontakt med, positive, meget hjælpsomme og utrolig hensynsfulde. Også som trafikanter er de flinke ved hinanden, giver plads og hjælper hinanden på vej. Det kunne danskerne godt lære noget af.
Vi havde inden afgang fra England bestemt at bruge nogle ekstra dage, måske i Holland, måske i Tyskland. Valget faldt på Sauerland i Tyskland, ca. 150 km øst for Køln. Det er bakkeland med skove og relativt snævre dale. Men forinden skulle 590 km tilbagelægges.
Så fra Calais i Frankrig kørte vi via Brugge og Bruxelles i Belgien til den lille landsby Huldenberg med alletiders skønne campingplads. Den var fyldt, men vi lovede at blive der kun én nat, og så kom vi ind.
14. – 16. juni 2023 – Finnentrop, Sauerland
Med kun en enkelt overnatning i Belgien tog vi til Sauerland i Tyskland til en campingplads i Finnentrop, langt ude på landet. Ifølge kortet skulle der være fine vandreture i et landskab med kilometerstore bakker og relativt snævre dale imellem dem med masser af vandrestier.
Det viste sig at holde stik, men i især campingpladsen på Schliprüthen Mühle var en meget positiv oplevelse. Den er drevet af Niels og Anna, som er et yngre par fra Holland. De købte pladsen sidste år og har boet der siden februar i år. Det var for dem en stor drøm, der gik i opfyldelse, og det blev Tyskland, for campingpladserne i Holland er rasende dyre at købe. Pladsen mangler ikke noget, men ligger så langt ude på landet, at der er egen brønd og rodzoneanlæg til alt spildevand. Omsorgen for gæsterne var helt i top, så de 2 planlagte overnatninger blev til 3, og så måtte vi af sted, for pladsen var herefter booket fuld på forhånd.
Skulle det vise sig, at vi en anden gang skal igennem Tyskland, eller måske endda på en tur koncentreret om Tyskland, er dette et sted, vi gerne vil besøge igen.
De omkringliggende bakker bød på mange vandrestier, skovene er måske lidt kedelige, for der drives kommercielt skovbrug, så det meste er grantræer, men udsigten fejler ikke noget.
17. – 18. juni 2023 – Hüttensee
Vi bookede 2 nætter på forhånd ved Hüttensee nord for Hannover, for det er halvvejen fra Sauerland til den danske grænse, og vi ville sikre os for weekenden. Netop ankommet, kan vi se, at den er diametralt modsat – kæmpestor, usynlig lejrchef, hegn omkring pladsen og få vandrestier, og forbudsskilte overalt i nabolaget. Det lader vi os nu ikke gå på. Vi får 2 dejlige dage her, inden vi kører hjem til Danmark, hvor vi bliver 2 dage ved Lillebælt, og så skal vi hjem onsdag den 21. juni.
Hüttensee er et naturreservat på 1300 ha, som består af nogle store damme med masser ynglende fugle og andre dyr. De første damme blev gravet i 1881 og frem til 1965 blev der opdrættet karper som spisefisk. Fra 1980 har det været vildtreservat.
Vi fandt en sti, på 5 km, der bragte os omkring en af de største damme lige ved campingpladsen, og det var en fin oplevelse, selv om solen bagte tæt på 30 grader.
Og ellers læste vi bøger og betragtede de mange børnefamilier, der var på pladsen og som badede i campingpladsens egen lille dam på størrelse med et par fodboldbaner, omgivet af strandsand, nok det nærmeste man kan komme noget, der ligner Vesterhavet i det indre af Tyskland.
Søndag aften var 75 % af campisterne taget hjem igen, og der var ro på pladsen.
19. – 20. juni 2023 – Gals Klint ved Middelfart
Efter godt 6 timers kørsel fra Hüttensee gennem nogle dele af Lüneburger Heide, som er militært øvelsesområde, tilbagelagde vi via motorveje med vejarbejde og køkørsel de 400 kilometer til Middelfart, hvor vi overnatter på campingpladsen Gals Klint, der ligger lige ned til Lillebælt. Vi har været her før, og vi ligger i første række lige ud til bæltet. Hurra!
Gals Klint ligger på halvøen Hindsgaul, som danner den aller vestligste ende af Fyn, hvor den gamle lillebæltsbro forbinder Fyn med Jylland ved Snoghøj. Hindsgaul halvøen ejes af Middelfart Kommune, som forvalter den som naturpark med et stort rekreativt område, hvoraf en del er indhegnet, så der kan gå rådyr frit.
21. juni 2023 – Hjemme igen
Den 21. juni var sidste rejsedag i denne omgang, og vi var hjemme ved 16-tiden efter en overmåde dejlig rejse på 6 uger.
Vi har kørt 4.486 km. Motoren har været i gang i 76 timer, men rejsetiden har været længere, for dertil kommer pauser og parkering mens vi købte madvarer undervejs. Det har været en fantastisk tur, og vi har fået opfyldt de ønsker, som vi havde på forhånd. Tak for denne gang.